Der er mange trends indenfor forlagsbranchen, man som forfatter skal holde øje med: fra indholdet af selve bogen (hvilke historier er oppe i tiden) til hvilke platforme, man kan bruge for at blive opdaget af et større forlag eller blot få sig en følgerskare.

Da selve indholdet af bogen skal være en afspejling af forfatteren, og der sjældent er nogle, der bliver succesfulde ved alene at følge en trend fremfor at skrive om noget, de ved noget om og føler for, så fokuseres der i denne artikel på, hvilke muligheder forfatteren har, når han eller hun har besluttet emnet for bogen.

Som beskrevet andetsteds her på siden så online bogmarkedet fyldt med muligheder og udfordringer, men der er især én helt klar fordel, som denne portal har åbnet op for: trenden at benytte sig af en digital platform til at udgive kortere eller længere tekster. Twitter var den første i rækken, der arbejdede med tekst, men med inspiration fra begrænsningen fra tekstbeskeder på de gamle mobiltelefoner kunne man kun skrive 140 ord. Dette er exceptionel træning i “kill your darlings” men går nok ikke for en forfatter, som gerne vil fortælle mere, og derfor er der platforme som Wattpad og Medium, der fungerer som sociale medier samtidig med, at de er en udgivelseplatform for forfattere i hobetal.

Udover at være en kanal til at få udgivet sine tekster nemt og hurtigt indeholder disse platforme også den fordel, at der er direkte kontakt med læseren og feedback, som kan hjælpe den spirende forfatter videre til måske en dag at lande en aftale hos et forlag. Kontakten med læserne er alfa og omega, da de kan give værdifuld indsigt i, hvor forfatteren kan forbedre sin historie, og hvad der fungerer allerede. Samtidig fungerer platformen også som en portfolio, der kan henvises til, såfremt et forlag ønsker at læse mere om forfatterens virke og kapaciteter.