Forlagsbranchen befinder sig midt i en hastig forandring, som ikke er set, siden Gutenberg revolutionerede bogtrykkerkunsten i det 16. århundrede. Ved at skabe den vestlige bogtrykkerkunst skabte han grundlaget for, at bøger og tekster kunne nå ud til et meget større publikum. Bøger var dengang forbeholdt magthaverne og de pengestærke, men omkostningen for produktionen af bøger faldt så markant, at det nu var muligt for folk længere nede på den sociale rangstige at købe bøger og dermed viden. Det var dog langt fra alle, der havde råd til bøger, og mange kunne heller ikke læse, men på trods heraf betragtes Gutenbergs bogtrykkerkunst stadig som en demokratisering af viden.

Med introduktionen af internettet åbnede der sig en helt ny verden op for bogmarkedet, da det først og fremmest blev muligt at sælge et lille oplag af fysiske bøger online til en global køberskare. Dertil kommer den udvikling, som det seneste årti har taget fart inden for selvudgivelse af bøger. Alt i alt har det betydet forandring på mange parametre, men i særdeleshed for demokratisering, ikke kun af hvem, der kan købe bøger, men også hvem, der kan udgive bøger.

Her på siden kan du læse mere om denne udvikling. Vores artikler omhandler alt fra en branche, der har været i knæ og set det lakke mod enden for bogsalget, men som har fundet tempoet igen og udnytter de nye salgskanaler. Det har betydet et bogmarked, som er mere populært end nogensinde før. Er du interesseret i trends indenfor forlagsbranchen, giver vi også vores bud på, hvor det bærer hen i fremtiden.