En af de absolut største juletraditioner i Danmark er helt klart de årlige julekalendre på TV. I løbet af årene er store klassikere kommet til. Lige fra Nissebanden i grønland, til de mange eventyrlige fortællinger om Pyrus har alle det til fælles, at de har tryllebundet børn og barnlige sjæle.

Kendte børnebøger der blev til julekalendre

Der er endda også lanceret talrige julekalendre for teenagere, såvel som voksne. Men vidste du, at to af de allermest populære julekalendre faktisk er baseret på et par gode børnebøger? Hvis ikke, så læs med her og bliv klogere på hvilke der er tale om.

Krummernes Jul

Den første julekalender vi skal se nærmere på, er den populære Krummernes Jul, som blev vist første gang på TV2 i 1996. Siden dengang er den genudsendt adskillige gange. Og heldigvis for det da, for det er en rigtig hyggelig børnejulekalender.

Den er baseret på de eventyrlige fortællinger om Krumme. Det var den store danske forfatter Thøger Birkeland der oprindeligt udgav sin første bog om Krumme i 1969. Fortællingerne er som skabt for ethvert fantasifuldt barn, og de kan klart anbefales.

Brødrene Mortensens Jul

Et par år efter den succesfulde lancering af Krummernes Jul slog TV2 til igen. Denne gang med den lige så succesfulde Brødrene Mortensens Jul, som igen formåede at tryllebinde de mindste i familien. Også denne gang fulgte vi en families op- og nedture i decemberdagene op til jul, og selv om der undervejs i julekalenderen var strabadser der skulle overvindes, så gik det alligevel alt sammen godt til sidst. Præcis som foreskrevet af den hellige juleånd.

Julekalenderen var endnu en gang baseret på en forudgående bogudgivelse. Denne gang var det Børnenes julekalender, som blev skrevet i 1979, som lagde grundstenen til TV-julekalenderen.

Børn har glæde af både bøger, TV og film

Har du børn i familien, og ønsker du at glæde dem med lidt julestemning i tiden op til den 24. december? Så vær opmærksom på, at børn og barnlige sjæle både har godt af at fordybe sig i bøger, såvel som i TV og film. Det positive ved at lade bøgerne skabe julestemningen er, at børnene selv skal danne sig de eventyrlige og julede billeder i hovedet, i stedet for at få det hele serveret på et sølvfad, som tilfældet er når det vises på TV eller på film.

Smut derfor gerne forbi din nærmeste boghandel. Der er helt sikkert masser af gode julebøger.