Bøger om danske traditioner og højtider er litteratur med potentiale, for at nå ud til mange læsere. Mange af os, ønsker at videregive interessen, og viden, om de danske traditioner til den næste generation, og vil gerne finde inspiration i denne type bøger.

skriv om danske traditioner

Hvem er læseren?

Inden du skriver en bog, så er det altid en god ide at definere hvem læseren din er. Det giver et bedre grundlag for skrive, når man ved hvem man skriver til. Vil du skrive en bog som skal inspirere, og give viden, til skolelæreren og pædagogen, så er der nogle overvejelser du skal gøre dig. Du skal klargøre hvilken aldersgruppe som er din målgruppe, og hvordan fordelingen af fakta, historie, opgaver og kreativ inspiration, fordeler sig i bogen.

Hvis du forestiller dig at give forældre og bedsteforældre inspiration, til at hygge med børn og børnebørn, så skal du skrive en bog hvor du fletter historier og kreative opgaver sammen, på en måde som indbyder hele familien til nærhed og samvær.

Det kan også være du vil lave en billedbog til de mindre børn, hvor dine kreative tegninger tager børnene med på en rejse, ind i de danske traditioner og højtider? En billedbog kan skabe forventningsfuld glæde, til de højtider som måtte komme i fremtiden.

Hvilke traditioner og højtider skal med i bogen?

Den bedste måde at finde de danske traditioner og højtider, som du vil skrive om, i en bog, er simpelthen at kigge kalenderåret igennem, og vælge ud det som giver mening for dig at skrive om.  Det kan være du vil dyrke de gamle traditioner og højtider, som jul, påske, pinse og fastelavn? Hvis du skal skrive om fastelavn, så er det selvfølgelig vigtigt at skrive engagerende om den festlige fastelavnstønde. For hvorfor hedder det egentlig at slå katten af tønden?

Det kan også være du vil se nærmere på skikken med at holde mors dag, og fars dag? Dette er en nyere tradition, som flere og flere vælger at fejre i dag.

Der er også flere nye traditioner og højtider, som har blomstret frem over de seneste år. Det er Valentines Day, som faktisk finder sin oprindelse i flere forskellige lag, men i dag bliver brugt til at hylde kærligheden, og ens hjertes udkårede.

Der er også Halloween, eller allehelgensaften, som for alvor har brændte igennem i Danmark i løbet af de seneste år. I dag afholder de fleste skoler og institutioner halloween arrangementer, og når mørket kommer, så går gyseligt udklædte børn fra dør til dør, mens de råber, slik eller ballade!