Forlagsbranchen er en umådelig hård branche at skulle sende sit arbejde igennem. Det er derfor vigtigt at benytte sig af alle de muligheder og optioner, der kommer med udfordringerne.
Til at starte med kan man spørge, om det er nødvendigt at tale om egentlige konkurrenter? Håbefulde forfattere er teknisk set i den samme båd, men i sidste ende er der så mange emner og måder at forfatte tekst på, at det er sjældent, man er direkte konkurrenter om de samme læsere. Og selv hvis man møder en anden håbefuld forfatter på sin vej, der også skriver kriminalromaner, så kan man fundere på, om læseren, der godt kan lide krimier, kun har læst en krimier hele vejen igennem. Det er som regel den samme læser, som to konkurrerende forfattere kan få fælles gavn af.
Når dette er fastslået, er det næste relevante skridt at finde ud af, hvor kan man møde sine konkurrenter, som måske i stedet kan blive ens allierede? Hvis man allerede er tilknyttet en online platform for selvudgivelse af bøger, er denne et godt sted at starte. Sæt tid af til at kontakte andre forfattere, sæt dig ind i deres materiale og giv konstruktiv kritik. Dette er en god indgangsvinkel til en fælles udveksling af idéer og erfaring og kan være med til at bringe dig tættere på at få udgivet ens bog eller tekst.
En anden mulighed er at opsøge fysiske steder, hvor der bliver læst uddrag af bøger, eller støtte andre forfattere, når de lancerer deres bøger. Det behøver ikke være store begivenheder. En lille udgivelsesfest kan give mere med i bagagen end den store forlagsfest, hvor alle står på nakken af hinanden for at blive set, hørt og læst.
Der er altid mulighed for læring i mødet med andre fra samme branche, og betragt dem hellere som venner end som fjender.