Har du læst en bog i dag?

forlagetdetblaahus.dk_dagensnyt.dkEller måske i løbet af de seneste uger? Så er du langt fra den eneste. For ifølge en nyere undersøgelse af danskernes læsevaner, læser danskerne i gennemsnit 14,3 bøger. Om året. Det betyder naturligvis at der er nogle af os der læser væsentligt flere. Andre færre. Og nogle læser måske slet ikke bøger. Sådan er vi så forskellige. Nogle foretrækker at fordybe sig i tykke bøger – andre foretrækker hurtige nyheder som på dagensnyt.dk

Læsehest eller sofakartoffel?

Men hvorfor er der nogle af os der stort set altid sidder med en bog i hånden, imens andre stort set ikke engang åbner en af slagsen? Og måske ikke har gjort det i årevis. En af forklaringerne på at man måske ikke læser – eller ikke læser så meget – er at man bruger tiden på noget andet. Det kan være arbejde, børn eller tv. Det betyder dog ikke, at mange gerne vil læse endnu mere end de allerede gør. Nemlig godt 56% siger, at de gerne ville læse endnu mere. Det er mere end hver anden af de adspurgte. Og her kan en faktor som tid, være afgørende for om dette overhovedet er muligt.

Kvinder elsker at læse

Men hvem er det så der typisk griber ud efter en bog fra reolen, går på biblioteket eller i boghandlen nede om hjørnet eller på nettet? Det giver undersøgelsen også et bud på. Den viser nemlig, at 75% af de danskere der læser er kvinder, og det de læser fortrinsvis er skønlitteratur. Dertil kommer, at de kvindelige læsere i stigende grad også benytter diverse streamingtjenester, når de læser. Det kan for eksempel være SAXO, Mofibo eller en af de andre muligheder online.

Krimi, erotik eller?

Det er dog ikke kun kvinderne der vælger skønlitteratur, når der skal læses. Det er nemlig det absolut foretrukne blandt alle de adspurgte læsere og udgør 82% af de bøger der læses. Men skønlitteratur er ikke bare skønlitteratur. Og skal man vælge, så er der lidt mere end 73% der læser romaner, mens 61% hellere vil læse en god krimi. Krimilæserne befinder sig fortrinsvis på Bornholm, imens læsere i Øst- og Midtjylland ikke er blege for at læse erotisk skønlitteratur. Men vi læser også andet end skønlitteratur her i landet. Dog er der kun 18% af os der vælger faglitteratur og heraf kan en del være arbejdsrelateret.

Plads til fordybelse

Og der er mange gode grunde til at gribe en bog. Uanset om det er af den traditionelle slags, hvor der skal bladres – eller en elektronisk udgave. Dels kan det være med til at udvide ens horisont og ordforråd. Men det kan også give fantastiske oplevelser at fordybe sig i bøgernes forunderlige verden. Og så er det en glimrende måde at få lidt ro i en travl hverdag Det påpeger over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen. Så læs en bog – allerede i dag!